


Vi har i vort firma stor erfaring med alle typer af opgaver i forbindelse med skovdrift, herunder naturligvis også plantning af alle størrelser af træer.
Flytning og omplantning af større træer kræver en særlig omhyggelig forberedelse af det nye voksested, herunder grundforbedring og etablering af dræn. Dernæst en yderst nænsom behandling både under optagning og transport, og til sidst en omhyggelig og solid opbinding.
I det første, meget kritiske år efter omplantningen er det vigtigt, at træet vandes og tilses regelmæssigt, så evt. nødvendige indgreb kan foretages på det rigtige tidspunkt.
Træers trivsel hænger nøje sammen med de vækstbetingelser, de forskellige landskabsformer tilbyder. Et træ, der er vokset op i en landbrugshave, vil i alle livsfaser være større, sundere og mere velformet end et træ af samme sort, som er opvokset i en byhave.
I det hele taget er bymiljøet en så traumatisk belastning for et træ, at det kun er ret få træsorter, som med held kan klare omplantningen fra planteskolemiljø til gademiljø.